Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Profil

Pædagogiske principper

Gennemsnitlige klassekvotienter udregnet efter elevgruppe:  
  • Indskolingen (0.-2. klasse): 29,3 elever pr. klasse
  • Mellemtrinnet (3.-6. klasse): 21,1 elever pr. klasse
  • Udskolingen (7.-9. klasse): 22,7 elever pr. klasse
  • Ovenstående tal er excl. specialklasser. Klassekvotienten i normalklasserne er 24,1 elever pr. klasse
 

Skolens indsatsområder

Fælles kommunale udviklingsområder

Trivsel

Status efteråret 2011

Nibe Skole har gennem de seneste år bygget trivselsindsatsen op omkring trivselspersonen og trivselsforum.
Siden funktionen som trivselsperson blev oprettet, har vi brugt de kompetencer, som skolen havde igennem de mange år med specialklasser indenfor AKT-området.
Funktionen har været en stor succes, og der er positive tilbagemeldinger fra såvel elever, forældre og lærere.
Trivselsarbejdet kan opdeles på tre niveauer, nemlig klassen, grupper og enkeltelever. For at kunne deltage i trivselsarbejdet skal man visiteres via ABC-møderne eller klassekonferencerne.

Forebyggende indsats

Planlægningen af det kommende skoleårs forebyggende trivselsarbejde tager udgangspunkt i de årlige klassekonferencer.  Efter klassekonferencerne vurderes, hvilke tiltag der sættes i gang i kommende skoleår.
Typisk oprettes følgende tiltag:

Familieklasse:

Målet med arbejdet i familieklassen er at forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt gennem samarbejde mellem skole og hjem og med idéer fra andre familier.
Familieklassen er en klasse, hvor forælderen deltager sammen med sit barn og med 3-5 andre børn og deres familier. Her laves både skolearbejde (evt. lektier) og andre aktiviteter med barn og de andre familier. Forælderen er ansvarlig for barnets adfærd. I samarbejde med klasselæreren opstilles der arbejdspunkter (mål) for et eller flere områder, hvor der skal skabes en forandring af barnets mønstre og adfærd. Familieklassen er et tilbud til børn, der eksempelvis vil lære
  • at kunne koncentrere sig
  • at begå sig med jævnaldrende
  • at deltage aktivt i timerne
  •  
I familieklassen er der fokus på
  • At give forældre en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen
  • få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring
  • gøre forandringerne målbare (målene bedømmes af lærerne/evalueres i familieklassen)
  • kigge fremad og se på muligheder i stedet for begrænsninger
 

Sorggruppe

Formålet med en sorggruppe er at give børn og unge mulighed for at dele oplevelsen med jævnaldrende, der også har haft død eller livstruende sygdom inde på livet.
I en sorggruppe får børnene talt om deres oplevelser, de hører at andre har oplevet noget
lignende som dem selv, og de møder forståelse for alle de kaotiske følelser, der knytter sig til et tab. Ved at møde andre børn og unge, der har samme oplevelser, mindskes det enkelte barns følelse af at være anderledes.

Pige- og drengegrupper ud fra narrative tilgange    

Grupperne mødes hver anden uge over 10 uger. Der er mellem 4-5 børn, der er inddelt efter alder. I gruppen arbejdes der både med en lille kreativ/praktisk aktivitet og samtale ud fra narrative tilgange. I narrativ praksis taler vi ikke om problemer som iboende hos børnene. Derimod tales her om, hvad der sker, når f.eks. Hidsigheden eller Drillepinden har tag i dem. Det gør det lettere at tale om problemerne, idet person og problem skilles fra hinanden, således problemet ikke ses som en indre del af personen. Det at eksternalisere det problematiske, åbner i samtalerne op for at kunne forholde sig til og reflektere over det, der er problematisk og gennem evaluering og snakke om det fortrukne, finde nye handlemuligheder i ellers fastlåste situationer. Identitet skabes, genskabes og opretholdes konstant i alle de relationelle sammenhænge, man befinder sig i. Derfor bliver det stort set umuligt at forandre sig uden at have et ”heppekor” (eller vidner), som kan hjælpe med at få øje på og italesætte de forandringer barnet måtte ønske sig. Det er her gruppen kan få betydning. Børn kan ofte genkende sig selv i andre børns fortællinger og derfor kan børnegrupper ligeledes medvirke til, at børn ikke føler sig ensomme med de problemer de tumler med.

Klassearbejde

Klasser, der af forskellige årsager med fordel kan inddrage trivselspersonen og i perioder kan have et særligt behov udover det forebyggende arbejde, som klasselærer varetager. Her kan f.eks. arbejdes med klassens ønskede omdømme, kultur og værdier.
Udover det forebyggende arbejde bliver trivselspersonen et vigtigt supplement for klasselæreren, når enkelte elever ikke trives.
Tilbud, der henvender sig til den enkelte elev aftales med hjemmet. Ved tilbud, der gælder klasser orienteres forældregruppen om, hvilke tiltag der sættes i gang.

Indgribende indsats

Alt efter elevens alder og problematik arbejder der meget forskelligt. Der forsøges altid at yde den indsats, der virker for det enkelte, hvorfor indsatserne er af meget forskellige karakter.
Det kan være ugentlige samtaler med trivselspersonen, morgenvækning eller afhentning, sparring og rådgivning til hjemmet, praktik eller andre forløb udenfor skolen som bl.a. Ungecoach, julemærkehjem o.l.
Det kan også være hjælp til at søge andre indsatser om f. eks. sommerferietilbud.
Fælles for alle indsatser er fokus på at skabe et samarbejde mellem skole, hjem og eleven med fokus på respekt for alle parter.

Trivselsforum

Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde tager sit udgangspunkt i Trivselsforum. Her samarbejdes på tværs omkring det forebyggende, men også indgribende arbejde.

Handleplaner efteråret 2011

Der er i løbet af de seneste år sat mange nye initiativer i gang på trivselsområdet herunder en del kursusforløb for trivselspersonen.
Fokus de kommende år vil være på gennemførsel og intern evaluering af de nye initiativer. 
 

Inklusion

Status efteråret 2011

På Nibe Skole tager vores arbejde med inklusion udgangspunkt i vores værdi om, at ”glade børn, lærer bedst”. Der arbejdes kontinuerligt med at lave skole for alle elever med afsæt i fællesskabet.
Nibe skole har i flere år haft såvel specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder som specialklasser for børn med AKT-vanskeligheder. Traditionelt har eleverne i de sammenhænge de profiterer af det en fortsat tilknytning til normalområdet, hvilket erfaringsmæssigt giver grobund for en mulig udslusning fra specialområdet.
Lærerne i specialklasserne har en høj grad af faglig kompetence indenfor området, og flere har langvarig efteruddannelse.

Forebyggende indsats

Den forebyggende indsats på Nibe Skole tager udgangspunkt i ABC-modellen, hvor skolens kompetencecenter i samarbejde med PPR bidrager med rådgivning omkring, hvordan der arbejdes med elevers vanskeligheder.
Kompetencecenteret er sammensat således, at der er faglig kompetence til at dække såvel faglige vanskeligheder som AKT-vanskeligheder. Skolens trivselslærer er en vigtig del af kompetencecenteret og den forebyggende indsats i forhold til inklusion er i flere tilfælde tæt forbundet med den forbyggende trivselsindsats.

Indgribende indsats

Den indgribende indsats planlægges på baggrund af ABC-møder, når der vurderes behov for en særlig indsats.
Det kan f.eks. være særlig støtte på eller udenfor klassen, tættere forældresamarbejde, deltagelse i familieklasse, særlige hjælpemidler eller ændringer i lokalers indretning,
Støtte på eller udenfor klassen kan være rettet mod et enkelt individ, men kan også være et klassearbejde, hvor der er særlig fokus på klassens sociale liv.

Handleplaner efteråret 2011

På Nibe Skole afventer vi, hvilke ændringer der sker på inklusionsområdet, og hvilken betydning det får for vores specialklasser såvel elever som personale. Der er, for at tage højde for udviklingen indenfor området, indlagt en fleksibilitetspulje, der evt. kan bruges til inklusion. Der arbejdes i PU med forslag til aktiviteter for etablering af fælles forståelse af begrebet.

Pædagogisk IT

På Nibe Skole arbejder vi efter IT planen, IT plan Nibe Skole 2010-2012. Her beskrives anvendelsen af pædagogisk it på de forskellige klassetrin.
For at styrke mulighederne for anvendelsen af it, har vi gennem de sidste to år indkøbt flere bærbare computere samt installeret elektroniske tavler i de fleste klasselokaler i overbygningen. Der er indkøbt aflåselige skabe til alle elever i overbygningen, så de har mulighed for at opbevare deres computere på betryggende vis. Skolebestyrelsen har opfordret overbygningseleverne til at medbringe egne pc’ere i undervisningen.
 Der planlægges med at investere yderligere i indeværende skoleår, således der er elektroniske tavler i hele overbygningen og i indskolingen. Endvidere planlægges der med at indkøbe computere til indskolingen.
I oktober 2011 skal alle lærerne evaluere brugen af pædagogisk it i undervisningen.  Resultaterne af denne evaluering skal være med til at give en bedre videndeling. Evalueringen vil efterfølgende blive en del af skoleplanen.

Ungeindsatsen

Vi har i skoleåret 2010-11 deltaget i et pilotprojekt omkring integreringen af elev- og uddannelsesplaner. Programmet MinUddannelse er den platform, hvor elever, forældre, lærere og UU-vejledere kan følge den samlede indsats omkring uddannelse samt erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, se uddraget fra elevplanen:
Pilotprojektet har skabt et tættere samarbejde med UU, således vejlederne nu deltager på et årligt afdelingsmøde med overbygningens lærere.
Vi har i samarbejde med klasselærere, trivselslærer samt UU-vejleder udarbejdet længere individuelle praktikforløb. Vi har her haft fokus på de elever, der særligt har profiteret af denne mulighed for at lave et anderledes skoletilbud.

Læsning og læsepolitik

Status efteråret 2011

På Nibe Skole tager arbejdet med læsning udgangspunkt i de retningslinjer, som blev udarbejdet på skolen i 2000.
I forbindelse med Læsning som et kommunalt indsatsområde arbejdes der i skoleåret 2011/2012 på en opdatering af skolens retningslinjer. Der er afsat tid til, at alle dansklærere i indskoling og mellemtrin deltager i arbejdet. Tovholder på projektet er koordinatoren for kompetencecenteret. Projektet arbejder i 11/12 på grundlag af indskoling og mellemgruppe, men efter behov og ønske kan dansklærerne i overbygningen inddrages næste skoleår.

Nibe Skoles egne indsatsområder

Revision af indskolingsmodellen

I skoleåret 2010/11 udarbejdede skolebestyrelsen en evaluering[1]af vores indskolingsmodel. Den første evaluering fandt sted i 2008 og den næste evaluering skal finde sted i 2014.
Evalueringsrapportens konklusioner munder ud i en række anbefalinger. I skoleårene 2011/12 og 2012/13 afsættes der midler til en arbejdsgruppe, der gennemgår konklusioner og anbefalinger og stiller forslag om indskolingens udviklingsretning i de kommende år.
Gruppen har i det første skoleår valgt at organisere arbejdet på en sådan måde, at en lille arbejdsgruppe gennemarbejder temaerne og indkalder alle indskolingsmedarbejdere efter behov. Styregruppen består af en lærer/børnehaveklasseleder fra hvert hus samt en pædagog og en repræsentant fra ledelsen.
Problemområderne i arbejdsgrundlaget er følgende:
  1. I en tid med kommunale nedskæringer og uden udsigt til tilførsel af ekstra ressourcer bliver der vigtigt, at de ressourcer, man har, udnyttes optimalt. Her bliver man nødt til at se på O-timerne, der ikke var et element i denne undersøgelse, men som er godkendt som værende undervisning. Det bør her undersøges, hvordan man bedst muligt sikre et undervisningsmæssigt indhold i timerne og en stram kobling til husenes daglige undervisning. Der er også behov for en kommunal evaluering af O-timeordningen.
  2. Den rullende skolestart skulle være med til at sikre en fleksibel skolestart. Det er derfor vigtigt at få set på, hvorfor den i de sidste par år har skabt flere skoleudsættere.
  3. Pædagogerne er i dag en vigtig del af undervisningsressourcen. Det er derfor vigtigt at få set på, hvordan pædagogressourcen bedst understøtter skolens samlede virke. Det er i den forbindelse vigtigt at få drøftet, hvilke retning udviklingen skal gå.
  4. Husene ligner i dag hinanden på mange punkter, men der er også forskelle. Husene har tidligere selv kunne bestemme deres udviklingsretning, men det anbefales, at man ser på, hvad der fungerer bedst, og bruger hinandens positive erfaringer mest muligt.
  5. Et af undersøgelsens hovedpunkter er holddelingen. Forældrene forventer større brug af holdskift og rulninger undervejs. Undersøgelsen viser en vis ”tilsanding” af en fleksibel holddeling og stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i de forskellige huse. Evalueringsgruppen anbefaler, at netop dette område undersøges og beskrives nøje af lærerne med henblik på at give holdskift og rulninger bedre muligheder.
  6. Undersøgelsen viser stor tilfredshed med informationen via ForældreIntra, men det anbefales på baggrund af undersøgelsen, at alle i husene inddrages aktivt i informationen, og at man drøfter principper for brugen af ForældreIntra.
  7. Det bør undersøges, om besøgene i børnehaverne er ressourcen værd.
  8. Ressourceforbruget ved forældresamtalerne bør vurderes samtidig med, at pædagogernes deltages undersøges nærmere.
Arbejdsgruppen har valgt at prioritere opgaverne, så rækkefølgen bliver:
Punkt 2. Den rullende skolestart skulle være med til at sikre en fleksibel skolestart. Det er derfor vigtigt at få set på, hvorfor den i de sidste par år har skabt flere skoleudsættere.
Punkt 7. Det bør undersøges, om besøgene i børnehaverne er ressourcen værd.
Punkt 4. Husene ligner i dag hinanden på mange punkter, men der er også forskelle. Husene har tidligere selv kunne bestemme deres udviklingsretning, men det anbefales, at man ser på, hvad der fungerer bedst, og bruger hinandens positive erfaringer mest muligt.
Punkt 3. Pædagogerne er i dag en vigtig del af undervisningsressourcen. Det er derfor vigtigt at få set på, hvordan pædagogressourcen bedst understøtter skolens samlede virke. Det er i den forbindelse vigtigt at få drøftet, hvilke retning udviklingen skal gå.
Punkt 1. O-timerne afventer den kommunale evaluering af timerne, der er under udarbejdelse.
Punkt 6. ForældreIntra. Dette punkt behandles under skoleplanens IT-udvikling. Efterfølgende vil gruppen se på, om der skal en yderligere bearbejdning til inden for indskolingens egne rammer.
De øvrige punkter prioriteres senere.

Skoleudsættere

Styregruppen har gennemgået talmaterialet og har gennemgået hver enkelt skoleudsat elev. På baggrund heraf konkluderer styregruppen følgende:
Gennemgangen viste, at udsætterne kunne deles i to grupper. Den første gruppe bestod af meget umodne børn fra efteråret. Den anden gruppe bestod af børn med specielle problemer. En del af disse børn ville også have fået skoleudsættelse i det tidligere system.
Det er kendetegnende for alle huse, at forældrene har været enige i beslutningen. Alle huse administrerer udsættelsen på den måde, at skolen rådgiver, men forældrene beslutter. I 3-4 tilfælde har forældrene ikke fulgt skolens rådgivning, og eleven er fulgt med årgangen videre. I disse tilfælde fremgår beslutningen af elevplanen.
Børn fordelt efter fødselstidspunkt.
HUS
Årgang
Forår
Efterår
% efterårsbørn
Eng
2002
11
11
50
 
2003
14
12
46
Fjo
2002
9
17
65
 
2003
7
14
67
Skov
2002
13
4
24
 
2003
20
7
26
I gennemgangen af tallene viser det sig også, at det hus, der har færrest udsættere, har klart flest forårsbørn. Jo større andel af årgangen, der er sene efterårsbørn, jo flere bliver skoleudsættere. Se skema.
 
Den forskel på husene, der ses i evalueringsrapporten, ser altså ud til at kunne skyldes den skæve fordeling af forårsbørn. Dette rejser så spørgsmålet, om vores muligheder for at fordele eleverne ligeligt i husene låses for meget af forældreønskerne om en bestemt institution.
På baggrund af denne kulegravning af tallene, kan arbejdsgruppen konstatere, at børn, der er født sent på året, også starter sent i skole. Vores model giver disse umodne børn mulighed for at få et ekstra halvt år i indskolingen til indlæring og til at modnes. Denne mulighed ses som en styrke frem for en svaghed.

Ressourceudnyttelsen ved skolestart

I styregruppen var man enige om, at selve trekantsamtalen fungerede godt. Indholdsoversigten til samtalen bliver nogle steder brugt forkert, men fungerer stort set efter hensigten. Skolens besøg i børnehaven er der forskelligt syn på i gruppen. Børnehavens besøg på skolen er der ikke længere ressourcer til, meddeler børnehaverne. Det er undersøgt om før-dus er interesseret i at overtage besøget. Det skønnes, at det vil være muligt at aftale en ordning.

Ligheder og forskelle husene imellem

Evalueringsrapporten gennemgår ligheder og forskelle i vores 3 indskolingshuse og opstiller dem synoptisk, så man hurtigt får et overblik over husenes dagligdag. Synopsen er dog ikke fuldstændig, og undervejs er der dukket nye ligheder og forskelle op.
Udvalget har derfor valgt at sætte emnet til debat i hele indskolingens personalegruppe. Spørgsmålet man hermed forsøger at besvare er, på hvilke områder skal husene være ens, og hvor kan man acceptere forskellighed.
Temamødet planlagt til oktober 2011

Relationer i overbygningen

Der er i overbygningen nedsat en styregruppe, der skal lede udviklingsarbejdet omkring relationer. Gruppen indkalder alle overbygningens lærere efter behov.
Udviklingsarbejdet skal sætte fokus på, at overbygningen skal være en afdeling, hvor elever og lærere føler et positivt tilhørsforhold. Her skal elever mærke, at der stilles krav, men også at de bliver respekteret og lyttet til. Vi ønsker,at omgangstonen blandt elever og lærere er positiv.
Overbygningslærere skal bevare en glæde ved arbejdet og det at være en del af overbygningen. Tilgangen til undervisningen og arbejdet med elever og kollegaer skal være positiv, åben og konstruktiv.

Ressourceudnyttelsen

Skolebestyrelsen har ønsket en debat om ressourceudnyttelsen. Denne debat er foregået på en række dialogmøder med skolens forskellige afdelinger. Dialogmøderne er planlagt af en styregruppe bestående af forældrerepræsentanter, tillidsmand, formand for pædagogisk råd og en ledelsesrepræsentant.
I oplægget til møderne skriver skolebestyrelsen:
Tendensen de senere år har været, at undervisningstiden er blevet reduceret, mens antallet af andre opgaver er eksploderet.
Skuer vi fremad, ser det ikke ud til, at denne tendens vil ændre sig
Det sætter vores mulighed for at opnå bedst mulig faglighed under pres (senest dokumenteret i vores evaluering af indskolingen)
Derfor er vi nødt til at se på, om der er ting i vores hverdag, vi kan ændre/skære bort, for at få det optimale ud af den tid, vi har til rådighed
Hvad påvirker egentlig det faglige udbytte mest? Et blik ind i ”pisa-forskningen”…
  • ”Time on task”
  • Feedback til eleverne
  • Ro i klassen
Vi skal arbejde med inklusion – det kan gøre det vanskeligt at skabe ro i klassen…
Vi har let til kommunikation med forældrene (Intra) – men hvordan bruger vi Intra bedst?
Vi skal nå alt muligt andet end at undervise (trivsel, tests, elevplaner, med meget mere…) – så hvordan kan vi sortere?
Vi må spørge os selv…..
  • Er der ting, vi kan gøre anderledes….
  • Er der ting, vi skal stoppe med at gøre….
  • Idéer til at få dialogen i gang
  • Hvorfor ringer det ind, når timen starter? Det koster tid af hver lektion…
  • Hvorfor har vi moduler? Der er jo ikke frikvarterer imellem, men vi er nødt til at holde pauser.
  • Hvorfor skriver vi lektier op på tavlen og lægger dem ud på Intra
  • Hvor meget tid bruger vi på at få ro i klassen? – hvordan kan den tid reduceres?
  • Kan vi udnytte de samlede ressourcer bedre? – pædagoger, trivselsperson
  • Hvad med forældrene, kan de bidrage til ro i klassen og til bedre udbytte af undervisningen? – og hvordan?
DER ER INGEN HELLIGE KØER

Eksterne udviklingsområder

Trafikpolitik

I samarbejde med Teknik og Miljø er Nibe Skole i gang med at udarbejde en trafikpolitik. Politikken bygger bl.a. på den skolevejsundersøgelse, som alle elever var igennem i 2010.
Arbejdet udføres i tæt samarbejde mellem medarbejdere og skolebestyrelse. Der er i første omgang nedsat en arbejdsgruppe bestående af trafiklærer, ledelse og skolebestyrelsesrepræsentant. Gruppen udarbejder forslag til behandling i pædagogisk udvalg og skolebestyrelse. Forslaget er i oktober og november 2011 godkendt i skolebestyrelse og pædagogisk råd, hvorpå det er sendt til Teknik og Miljø.
Politikken forventes færdig i løbet af foråret 2012.

Rengøring i Dialog

Dialogprojektet er startet i HR og Arbejdsmiljø og er et treårigt projekt, hvis mål det er at skabe bedre dialog mellem rengøringspersonalet og brugerne.
På Nibe Skole blev projektet startet i skoleåret 2010/11 ved, at hele rengøringspersonalet var på kursus, hvor de bl.a. blev undervist i at gå i dialog med deres brugere om gensidige forventninger.
Ved skoleårets start besøgte projektets konsulent Nibe Skole for at introducere lærere og pædagoger til efterårets dialogmøder.
I efteråret planlægger skoleleder og serviceleder dialogmøder i de forskellige rengøringsområder.


[1]Evalueringsrapporten kan læses på skolens hjemmeside. Evalueringsrapporten findes også i en kort resumeudgave med de vigtigste konklusioner og anbefalinger.
 

Skolens dagligdag og faste aktiviteter

Faste aktiviteter

 
På 7. årgang bliver der dannet nye klasser, så her har vi placeret en hyttetur i august/september for at ryste eleverne sammen.

I 8. årgang er der placeret en lejrskole, hvor man er afsted i en hel uge. Turen holder sig normalt inden for landets grænser, men kan i særlige tilfælde gå til et af vores grænselande.
I indskolingen og i mellemgruppen kommer eleverne på en hyttetur. Turen ligger normalt i 2. og 4. årgang.

Mange klasser laver frivillige opsparinger, der kan gå til en skolerejse. En skolerejse placeres normalt i 6. klasse og er af en uges varighed. Der gælder særlige regler for skolerejser, som man kan få oplyst på skolen.

I efteråret holder vi skolefest for alle elever. Festen holdes på Nibe Skole. 5. klasserne forbereder et skuespil eller en musical. Forældrerådene tager sig af den efterfølgende underholdning i boder hvor man kan prøve forskellige aktiviteter. Eleverne på mellemtrinet og i overbygningen har også mulighed for at lave forskellige aktiviteter herunder spøgelseshus, diskotek, producere og sælge mad og drikkevarer, samt meget andet.

I indskolingen holdes der 2 forældremøder om året. Det ene møde skal have et fagligt indhold, mens det andet kan have en mere social karakter. Her ud over holder mange af klassernes forældreråd arrangementer for elever og forældre. På mellemtrinet og i overbygningen afholdes der et årligt forældremøde, hvor læreren deltager. Se endvidere forældrerådshåndbogen for flere oplysninger om forældremøder.
 
Hvert år op til jul afholder elevrådet en traditionsrig turnering i indefodbold, hvor holdene er klædt ud. Skolen deltager også i årets store basketturnering.
 
Den sidste dag før jul og den sidste dag før sommerferien samles hele skolen og synger sammen.

Eventuelle særlige undervisningstilbud

Specialundervisning og anden socialpædagogisk støtte
Med baggrund i folkeskolelovens § 3 stk. 2 skal børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden socialpædagogisk støtte.

På Nibe skole er denne specialundervisning organiseret på forskellig måde. Vi har den almindelige specialundervisning, vi har en specialklasserække og en observationsundervisning.

Endvidere har skolen sprogcenterundervisning for elever med et andet modersmål end dansk.

Deltagelse i de forskellige former for specialundervisning sker på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering foretaget af Psykologisk Pædagogisk Rådgivning efter indstilling fra lærer, forældre, skoleleder eller eleven selv.
 
 
Den almindelige specialundervisning
I den almindelige specialundervisning deltager eleven typisk i nogle timer om ugen i et eller flere fag som supplement til undervisningen i klassen. Specialundervisning gives hovedsageligt i fagene dansk, matematik og engelsk og først og fremmest i grundskolen.

I særlige tilfælde kan eleven modtage hele sin undervisning i et fag i specialundervisningen. For elever, der er kommet senere i gang med at læse, tilbydes intensive læsekurser. Disse kurser henvender sig til elever i 4. og 5. årgang og oprettes efter behov.

Til elever med motoriske problemer tilbydes motorikundervisning. Eleverne undervises på små hold 2 timer om ugen. Formålet med denne undervisning er gennem leg og bevægelse at stimulere sanserne, således at evnen til at organisere egne bevægelser bliver bedre. En automatisk bevægelse kræver mindre energi, og derved bliver der plads til at tænke på andre ting samtidig. Undervisningen søger at styrke barnets velbefindende, erfaringer, selvstændighed og dermed selvtilliden.

For at tilbyde elever med særlige vanskeligheder hjælp så tidligt som muligt foretages i børnehaveklasserne en iagttagelse af eleverne. Formålet med iagttagelserne er at lære børnene at kende så godt som muligt og få et kendskab til børnenes forudsætninger ud fra en bred synsvinkel.

Indskolingslærerne, en talepædagog og en specialundervisningslærer , danner det team, som udfører og vurderer iagttagelserne. Man kigger på børnenes færdigheder i at bevæge sig, bruge sanserne, forstå sprog, bruge sprog og indgå i sociale sammenhænge.
 
Specialklasser
På Nibe Skole har vi en specialklasserække, der består af 3 klasser, der tilsammen dækker hele skoleforløbet med undtagelse af børnehaveklassen.
Specialklasserne tilbyder elever med meget store faglige problemer al deres undervisning. Med baggrund i den enkelte elev og den gruppe eleven indgår i, skabes et undervisningsforum, hvor faglighed, social læring og dagligdags kompetencer styrkes. Alle de 3 klasser har 30 ugentlige timer, som læses af et team bestående af flere lærere og en pædagog. Endvidere er der fast tilknyttet en af PPR’s psykologer med henblik på beskrivelse af børnene, så undervisningen kan tilrettelægges individuelt.
 
PUK - Centret
PUK-klassen er et tilbud til elever, der p.g.a. adfærdsmæssige eller psykiske problemer ikke kan få udbytte af normalundervisningen.
Man kan tilknyttes PUK-C i enkelte timer i en kortere eller længere periode, eller man kan modtage hele sin undervisning i PUK-Centret.
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte med det formål at skabe sociale kompetencer, så eleven atter kan vende tilbage til sin gamle klasse.
 
 
Familieklassen
Familieklassen er et tilbud til elever der bl.a. har vanskeligheder omkring samvær ved både voksne og jævnaldrende. Børn der har vanskeligheder omkring planlægning og organisering. I familienklassen arbejdes der omkring et specifikt indsatsområde sammen med forældrene. Det er forældrene der er skal være aktive i arbejdet i familieklassen.
Læs mere om famlieklassen, historier fra virkeligheden og teori bag scoreskemaerne andre steder her på Nibe Skoles hjemmeside.
Man kan tilknyttes PUK-C i enkelte timer i en kortere eller længere periode, eller man kan modtage hele sin undervisning her. 
 
Sprogcenter
Sprogcenteret tilbyder støtteundervisning til elever med et andet modersmål end dansk. Undervisningen organiseres dels som klasseundervisning og dels som støtte i enkelttimer eller i klassen alt efter elevernes behov.
 

Lektiepolitik

Lektiepolitik

Når man skal lære noget nyt kan det i nogle tilfælde være en stor fordel, hvis man får tingene gentaget derhjemme. Derfor har skolen altid benyttet sig af hjemmearbejde eller lektier. Hvis man arbejder med færdighedsindlæring - læsning, stavning, tabeller m.v. - i timerne vil eleverne ofte have lektier for.

Et problem med lektier har altid været at huske, hvad man fik for. Derfor anbefaler vi, at man anskaffer sig en lektiebog, hvor man kan notere, hvad man fik for.

 

I andre arbejdssituationer kan det, man arbejder med i timerne, være vanskeligt at arbejde videre med hjemme, derfor oplever man også lektiefri perioder. Hvis man arbejder med temaer eller emner, hvor der arbejdes i grupper eller enkeltvis med fordybelse, kan det være vanskeligt at give lektier for, fordi alle elevens arbejdsmaterialer befinder sig på skolen. I nogle tilfælde kan man arbejde videre hjemme, hvis man råder over internetadgang, så man kan sende sit arbejde hjem.

 

I lærernes forældrebreve vil det ofte blive oplyst, hvordan man har planlagt at arbejde i den kommende periode, og hvornår eleverne kan forvente at få lektier for.

 

Hvis en elev bliver fritaget i længere tid i de almindelige undervisningsuger, kan man kontakte lærerne for at høre, hvad de forventer, der vil blive gennemgået.
 
 

Lektier og ferier

 

Det sker ofte, at forældre ikke har mulighed for at holde ferie sammen med deres børn inden for den normale skoleferie. I disse tilfælde er det almindeligt at bede børnene fri fra skole. Det er selvfølgelig altid forældrenes ansvar at tage barnet fri.

 

Da man som forældre selvfølgelig ikke ønsker, at ens barn skal komme bagud med lektierne, kontakter man derfor lærerne for at få at vide, hvilke lektier klassen skal lave, imens ens barn er væk fra undervisningen.

Det svar, man får, vil afhænge af hvilken undervisning, der er tilrettelagt. Her er et par eksempler:

 

Eksempel 1: I matematik arbejder man i perioden med taltræning dels i klassen og dels som hjemmearbejde. Det medfører, at man har 10 træningsopgaver for til hver dag. Her vil man nemt kunne få ugens hjemmeregning med på ferien.

 

Eksempel 2: I dansk arbejder man med et avisemne, som der har været fortalt om i klassens informationsbrev. Aktiviteterne i dansk foregår derfor helt i timerne. Man skal ud og være journalister og skrive artikler til avisen, der skal udkomme sidst på ugen. Eleverne har ikke hjemmeopgaver for på forhånd, men kan nemt komme i den situation, at de lige skal have en artikel gjort færdig derhjemme til dagen efter.

I dette tilfælde kan man ikke forvente, at dansklæreren giver ens barn lektier for, fordi indlæringen i denne uge er så tæt tilknyttet til det, der foregår i timerne. Hvis man som forældre gerne vil have, at ens barn laver noget, der har med undervisningen at gøre, kunne man jo sige til sit barn, at det skulle skrive en artikel til klasseavisen om rejsen eller skrive postkort hjem til klassekammeraterne hver dag.

 

For at sige det kort:

I de tilfælde, hvor undervisningen er bygget meget tæt op på hjemmeopgaver i den uge, hvor I er væk, kan I forvente, at lærerne giver lektier for til hele ugen.

 

I det tilfælde, hvor undervisningen er bygget meget tæt op omkring undervisningen i klassen, kan I ikke forvente, at læreren giver jeres barn lektier for. I må altså selv på banen og forlange af jeres barn, at det laver noget, der har relation til undervisningen. Der kan nævnes mange gode eksempler:

  • skriv dagbog
  • læs om det land I skal besøge
  • skriv postkort til klassen
  • forbered et foredrag for klassen 

Når man beder sit barn fri fra undervisningen, må man acceptere, at der er noget, det går glip af, men samtidig skal man huske, at man også lærer af at besøge andre lande og kulturer.

 

Skolens regler og normer for elevernes opførsel

Princip nr. 5.
 
Princip vedrørende ordensregler
Fælles for alle elever:
1. Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig.
2. Du skal rette dig efter lærernes anvisninger, også selvom du ikke har den pågældende lærer.
3. Du skal rette dig efter skolepatruljens anvisninger.
4. Du skal møde præcist til timerne.
5. Du skal færdes roligt og hensynsfuldt på gangene.
6. Du skal smide affald i skraldespandene.
7. Cykler og knallerter stilles i cykelskuret eller ved skolens cykelstativer.
8. Klassen sørger for orden og oprydning i klasseværelset.
9. Du må spille bold på de indrettede baner og på græsplænen ved hovedindgangen.
10. Snekastning må kun finde sted på egne udeområder.
11. Skolen kan kræve beskadigede eller bortkomne ting erstattet.
12. Rygning er forbudt på skolen.
13. Alkohol må ikke indtages på skolens område.
 
Særlige regler for 7.-9. klasse:
1. Du må opholde dig i eget klasseværelse, på gangene uden for eget klasseværelse, på skoletorvet, på gruppens udeområde samt i fællesskolegården.
2. Du må forlade skolen i mellemtimer.
3. Du må forlade skolen i 10.- og 12.-frikvartererne.
Fra skolens side tager man det som en selvfølge:
- at du retter dig efter færdselsreglerne,
- at du opfører dig, så du ikke generer andre,
- at du ikke smider papir, flasker, kartoner m.v. undervejs,
- at du er tilbage på skolen igen, når timerne starter.
 
Særlige regler for 3.-6. klasse:
1. Du må opholde dig i klassen, i skolegården på gruppens udeområde, på skoletorvet samt i fællesskolegården.
 
Særlige regler for børnehaveklasse-2. klasse:
1. Du må opholde dig der, hvor lærerne giver dig lov.
Vedtaget på SB-møde d. 2/12 – 1991
Revideret d. 7/9 – 1992
Revideret d. 7/11 – 2000
Revideret d. 13. april 2011