NIBE SKOLES SANG

Skrevet til indvielsen af mediateket i 2001

Nibe skoles sang

Musik: Sten Lerche
Tekst: Eva Chortsen

Verden er lys fra stjerne og sol, 
strækker sig vidt fra pol og til pol.
Lær mig, at alt det, som lever og gror
har selvsamme ret til at være på jord.
Lær mig at fare med lempe.
Lær mig, for hvad jeg skal kæmpe.

 

Verden er din, og verden er min.
Jorden er stor og gammel og fin.
Her vil vi vokse, og her vil vi le
og tro på mirakler og se alting ske.
Lær mig respekt for min klode.
Lær mig at vælge det gode.

 

Jorden er fred, og jorden er splid.
Jorden er barsk, betagende, blid.
Livet er dansesko, livet er stok,
og livet er godt, som det er, tror jeg nok
Lær mig om skønhed og glæde.
Lær mig at være til stede.     



Livet er start, og livet er stop.               
Når vi bli'r født, slås dørene op.
Lær mig at elske og smuldre alt had,
at være til glæde og selv blive glad.
Åbn mig for det, jeg skal lære.
ær mig en fryd ved at være.

Marts 2001